Spring til indhold

Temakoncert VI

"Musik og fortællinger"
29.05.2019

Køb billet

SOMMEREN ER OVER OS

Koncerten med FøniXensemblet den 29.maj er sæsonens 6. og sidste i tema-serien ”Musik og fortællinger”.

Vivaldis ”De fires årstider” har været en rød tråd igennem sæsonen, og vi er med denne koncert nået til den sidste årstid: Sommeren – ganske vist kalendermæssigt tre dage for tidligt. Vivaldis musik er et af de tidligste eksempler på program-musik – altså musik som har en konkret betydning eller er tænkt til at skabe bestemte billeder. Vivaldi skrev selv de fire sonetter som ligger til grund for årstiderne, og hvor han beskriver vejret, naturen og årstidsbestemte stemninger. Udover sommeren vil først halvdel af koncerten bestå musik, som er knyttet til enten film, tv eller teater – bl.a. musik fra Griegs Peer Gynt.

Ved koncerten byder hele ensemblet på delikat strygermusik. Dirigent er konferencier er Morten Ryelund.

 LÆKKERIER FOR STRYGERE

Efter pausen vil FøniXensemblets strygeorkester lægge ud med Carl Nielsen skønne Suite for strygere op. 1. Musikken i sig selv bærer historien om en fantastisk person og hans udvikling fra spillemand på Fyn, militærmusiker, studerende i København, gennembrud som komponist med netop Suite op. 1 og derefter videre til at blive én af alle tiders mest betydningsfulde personer i dansk musikhistorie.

Desuden medvirker Allan Sjølin som solist i Vivaldis guitarkoncert i D-dur. Hele Danmark fik gennem 70’erne og 80’erne denne skønne koncert i øregangen, når Poul Thomasen bød indenfor til ”Dus med dyrene”, hvor 2.satsen blev brugt som titelmelodi. Allan har efterhånden været med ved en del FøniX-koncerter, og hver gang har det resulteret i brasilianske toner. Vi vil ikke denne gang bryde en god tradition.

Derudover kan publikum høre Barbers berømte ”adagio” – i virkeligheden en 2.satsen fra hans strygekvartet op.11 – som er blevet udødeliggjort som filmmusik.

ENGELSKE NYHEDER

Foruden Grieg og Nielsen får publikum også mulighed for at høre strygermusik af engelske Finzi, da ensemblet har fået lavet to nye arrangementer af hans ”Bagateller” – oprindeligt for klaver.

Koncerten slutter med lidt overraskelser samt løfter sløret for næste sæson.



Feedback

Sidst opdateret

16.08.2019

Ansvarlig redaktør

Steffen Højager